Vækstvirksomhed: Din people-strategi skal følge med væksten

photo-1556761175-5973dc0f32e7

Alle ved det. Men få efterlever det i virkelighedens verden: Dine ansatte er din virksomheds vigtigste ressource. Det er en udfordring for en virksomhed med vækst på op til 50 procent om året. Læs hvad du skal være opmærksom på i en mindre vækstvirksomhed med 10 til 50 medarbejdere.

Selv om udtrykket ’dine ansatte er din virksomheds vigtigste ressource’ er meget brugt, overrasker det mig ofte at se, hvor lemfældigt mange virksomheder egentlig håndterer deres medarbejderstrategi.

Alt for mange dygtige kompetencer forsvinder i utide. Alt for mange bliver forfremmet til poster, de slet ikke egner sig til. Det gælder i særlig intens grad for en virksomhed med ’vild vækst’.

I min bog ”Vild Vækst – Sådan håndterer du vækstrejsen fra ti til tusind medarbejdere” kategoriserer jeg denne virksomhedstype som en ’stadie 1’ eller ’small’ virksomhed. Den er på people-delen kendetegnet ved:

  • Grundlæggeren kan ikke længere styre alting i hovedet og må delegere.

  • Nye ledelsesroller opstår.

  • Tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere bliver kritisk i takt med stigende vækst.

Allerede når din virksomhed når 25-30 medarbejdere, vil du ved en gennemgang af hver enkelt medarbejder formentlig opdage, at det ikke er alle dine ansatte, der længere passer ind i din virksomhed. Det er ikke unormalt. I opstartsfasen ansætter du typisk de folk, du kan få; ligesom det tiltaler nogle bestemte typer af mennesker at være i iværksættervirksomheder. Men det er vigtigt hele tiden at kaste et konstruktivt kritisk blik på, om sammensætningen er rigtig. Og nu er et godt tidspunkt.

Hovednøglen til din medarbejderstrategi er din vækstrate. Hvor mange mennesker forventer du, at der skal ansættes i løbet af de kommende år? Og måske endnu vigtigere: Hvilke robuste teams bliver der behov for at etablere, når virksomheden vokser? Det er eksempelvis vigtigt at vide, at målet er at etablere en hel marketingafdeling, inden du begynder at ansætte folk med forskellige marketingkompetencer? Hvis du blot ansætter én person ad gangen uden retning, risikerer du let, at du ikke ender med at skabe det mest optimale team med det rette miks af kompetencer fra begyndelsen.

People-delen er med andre ord en mere strategisk disciplin, end mange tror. Tre vitale tiltag er: Synkroniser, revurder og tiltræk.

Synkroniser people-strategien med forretningen

Et godt sted at begynde på medarbejderstrategien er ved at synkronisere den med hovedstrategien og ud fra det scenarie lægge en plan for, hvad det kræver af ansættelser i løbet af de kommende år. En færdig strategi skal give svar på, hvor der i virksomheden bliver behov for flere folk, hvilke kvalifikationer de skal have, og hvornår i løbet af de tre år, de skal tages med om bord.

Revurder personer på nøgleposterne
Indtil nu har det formentlig ikke været unormalt for dig at ansætte venner og bekendte - der har jo selvsagt været behov for at få folk med på holdet, som har delt stifternes vision i den svære opstartsfase. Men i den kommende fase med vild vækst bliver der behov for at hyre personer med mere erfaring fra vækstrejsen.

Du skal til at have et blik for at mikse dit nuværende team med nyt blod fra folk, der allerede har erfaring med stærk vækst fra tidligere job. Dine ledere skal også udvikles. Har du de ledere, du gerne vil have – ikke bare nu, men også når virksomheden bliver dobbelt så stor? Og er de dygtige til ledelse og ikke til det faglige?

Tiltræk de rette kompetencer

Du kan heller ikke længere være helt alene om at bære værdierne i virksomheden videre. Hele visionen, virksomhedens purpose, skal oversættes til en specifik adfærd. Spørg dig selv, om I har det værdisæt, I gerne vil have? Er det holdbart i fremtiden? Mange virksomheder vil eksempelvis gerne bevare iværksætterånden, og det kan du også et langt stykke hen ad vejen. Men på et tidspunkt bliver virksomheden så stor, at det bliver en pseudo-øvelse at fastholde iværksætterånden.

Test dig selv og hent værktøjer

Test din people-del med tre skarpe spørgsmål:

  1. Afspejler vores people-strategi vores overordnede strategi?

  2. Er vores nuværende nøglepersoner også de rette, når vi er dobbelt så store?

  3. Ved vi hvilke kompetencer, vi skal bruge de næste 1-3 år?


Find følgende værktøjer på unas.dk/tools/small/

  • People strategi.

  • Review af nøglepersoner

  • Kompetence og medarbejderudviklingsplan (light).



Lær mere på unas.dk eller kontakt os på info@unas.dk eller telefon 60 555 666

Køb bogen: Vild Vækst - Sådan håndterer du vækstrejsen fra 10 til 1000 medarbejdere af Lasse Mønsted, Partner i Unas Digital.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!